Luftkastellet der blev sprængt (Luftslottet som sprängdes) er det tredje og sidste kapitel i Stieg Larssons Millennium-trilogi. Filmen udkom i 2009 lige som de to andre.
Denne gang fortsætter handlingen direkte i forlængelse af forgængeren. Efter opgøret på ødegården fragtes Lisbeth Salander i helikopter til hospitalet. Imens fortæller Mikael Blomkvist historien i sit nyhedsmagasin.
Både Lisbets far, afhopperen Alexander Zalachenko, og den hærdebrede håndlanger, Niedermann, overlevede. Det lægger pres på situationen. De gamle bagmænd forsøger at rydde op. Faren er langt fra drevet over.
Det er tre forskellige film. Den første var et mordmysterie. Den anden bød på mere action og et hævnplot. Denne her er en politisk thriller om hemmelighedskræmmeri på allerhøjeste niveau. Samt et retssagsdrama.
Tilfredsstillende afslutning
Forfatteren har formentlig ønsket at lege med de forskellige subgenrer i krimien. Det er lykkedes godt, og det skaber en spændende rejse fra film til film. Hver af dem byder på noget nyt i form af handling og karakterer.
Den røde tråd er naturligvis den samme. De to hovedpersoner og især Lisbeths fortid og skæbne. I virkeligheden er hun en lille brik i et stort spil. Men ikke desto mindre en både vigtig og farlig brik, de ikke længere kan styre.
Måske vil nogen savne action i denne tredje omgang, men jeg var opslugt hele vejen. Jeg er vild med trilogiens vekslende genreflirteri og karakterudvikling. Lisbeths fortælling vækker minder om bl.a. Beatrix Kiddo i Kill Bill, blot mere autentisk. Hun bør betragtes som en af filmhistoriens bedste heltinder.
De runder trilogien stærkt af. Det er en velsmurt thriller på alle niveauer og en særdeles tilfredsstillende afslutning.