Mad Max Beyond Thunderdome, også kendt på dansk som Mad Max i tordenkuplen, er et post-apokalyptisk actioneventyr fra 1985 nstrueret af George Miller, manden bag alle Mad max-filmene, også Fury Road.
Det er tredje og sidste kapitel med Mel Gibson i rollen som “vejkrigeren” Max. De overlevende har samlet sig omkring ressourcerne i mindre lokalsamfund, men det er stadig en brutal verden, hvor magt i form af styrke eller viden er afgørende. Hvis man rager uklar med den forkerte, kan det få fatale konsekvenser.
Budgettet har endnu engang fået et nøk opad, og filmens handling strækker sig over flere lokationer. Denne gang blev der også smidt penge efter en amerikansk stjerne, nemlig Tina Turner, som bidrog med både skuespil og ørehængeren We Don’t Need Another Hero (Thunderdome).
Men filmen var ikke en ubetinget biografsucces. Den indtjente mere i USA, men mindre i hjemlandet, Australien.
Hollywood-ificeret børnefilm?!
Mange fans mener, filmen er “Hollywood-ificeret,” og det er nemt at se – og høre – hvorfor. Tina Turner er ikke i sig selv en elendig tilføjelse, men for en franchise, der oser af punk og heavy metal, trækker dronningen af rock n’ roll i den gale retning.
Jeg kan godt lide hendes musik, men jeg ville aldrig selv have matchet hende og Mad Max, hvis de havde spurgt mig. Ballader, børnekor og – man tror det er løgn – årtiets mest populære instrument, saxofonen, gør Beyond Thunderdome lige så blød som lyden af det nævnte blæseinstrument.
Sidst men ikke mindst er der filmens aldersgrænse. De to første var begge R-rated i USA, men 3’eren dumpede ned i PG-13, og handlingens Peter Pan-inspirerede udvikling satte en ekstra tyk streg under franchisens børnevenlige kursskifte.
Alligevel synes jeg, det er en vellykket film med masser af 80’er-nostalgi. Jeg medgiver, de to andre er bedre, men det er stadig en god filmoplevelse. Der er masser af fed action, og selvom handlingen er mere eventyrlig, er ånden i grove træk den samme.
