Modesty Blaise er en britisk spion med græske rødder og en kriminel fortid. Hun lever et glamourøst spionliv a la 60’ernes James Bond i tegneserieform, og det har hun gjort, siden hun blev skabt i 1963 af Peter O’Donnell og Jim Holdaway.
Som mange andre tegneseriehelte er hun naturligvis blevet filmatiseret. Jeg husker at have set en filmatisering i 00’erne med bl.a. Nikolaj Coster-Waldau. Den var produceret af Quentin Tarantino, og det var salgsargumentet, der lokkede mig og min lillebror til at leje den. Desværre levede den ikke op til Tarantino-navnet.
Denne anmeldelse handler om den første filmatisering fra 1966 med bl.a. Terence Stamp som Modestys loyale partner-in-crime. Hovedpersonen selv spilles af en italiensk skønhed ved navn Monica Vitti.
60’er-camp og spiondamer
Da en britisk agent myrdes i Amsterdam, rekrutterer den britiske efterretningstjeneste Modesty Blaise til at beskytte en forsendelse med diamanter på vej til Abu Tahir, en sheik i et lille, mellemøstligt kongerige. Uheldigvis har forsendelsen allerede fristet Gabriel, et forbrydergeni og Modestys gamle rival i den kriminelle verden.
Det er en spionfilm i 60’ernes Bond-ånd, dog mere campy og løssluppen. Der er trods alt en vis alvor i Bond-filmene, selvom de glamouriserer spionlivet. I Modesty Blaise bliver det aldrig rigtigt farligt, selvom kugler og judohug flyver hyppigt gennem luften.
Det er ikke en fantastisk film, og vi er langt fra Bond-niveauet. Men det er en hyggelig, lille sag, hvis man er til 60’er-camp og spiondamer.
