Monty Python and the Holy Grail

Kong Arthur (Graham Chapman) og sir Bedevere (Terry Jones).

Monty Python and the Holy Grail, også kendt på dansk som Monty Python og de skøre riddere, er en komedie fra 1975 skrevet og udført af pytondrengene selv og instrueret af de to Terry’er, Gilliam og Jones.

Banden består som bekendt af John Cleese, Michael Palin, Eric Idle, de førnævnte Terry’er samt Graham Chapman. Deres sketchshow, Monty Python’s Flying Circus, er en institution i britisk komik, og denne, deres første spillefilm, regnes som en af de bedste komedier nogensinde.

Handlingen er inspireret af legenden om kong Arthur og den sagnomspundne, hellige gral. Den foregår i middelalderen, og den britiske konge samler sine riddere for at tage til Camelot. Det er dog et fjollet sted, så de rider ud på nye eventyr, og til alt held har den almægtige Gud en opgave til dem.

En afrikansk eller en engelsk svale?

Det er en parodi, og ligesom Airplane! består den af mindre sketches. Men den er samtidig helt ulig de velkendte spoofs fra Mel Brooks og ZAZ-trioen. Den britiske komikerbande følger deres egen gakkede gangart udi filmmageriet, og resultatet er mageløst.

Deres absurde humor er helt unik. De benytter sig ganske vist også af fysisk komik, men de uforglemmelige scener er den særeste, mest malplacerede dialog, man kan udtænke. F.eks. diskussionen om en svales evne til at slæbe en kokosnød fra Afrika til England.

Hvad har det med kong Arthur at gøre, tænker du. Ikke en skid. Men det er hylemorsomt.

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.