National Lampoon’s Vacation, bedst kendt herhjemme som Fars fede ferie, er en komedie fra 1983 instrueret af Harold Ramis. Han er bedst kendt som Egon Spengler i Ghostbusters, men han har instrueret en del film, heriblandt Groundhog Day og Bedazzled.
Det er den fjerde film produceret af det amerikanske humørblad, National Lampoon. Manuskriptet er skrevet af en anden filmmager-kending, John Hughes. Han baserede det på sin egen historie, Vacation ‘58, udgivet i bladet i 1979.
Chevy Chase er den hårdt prøvede og håbløst naive, men evigt godhjertede familiefar, Clark Griswold, som ihærdigt forsøger at give sig selv og sin familie den perfekte ferietur til forlystelsesparken Walley World.
Handlingen er episodisk. Den foregår på vejen fra hjemmet i Chicago til parken i det sydlige Californien. Familien har mange oplevelser, eller snarere prøvelser, på turen, og jeg havde lykkeligt glemt de fleste. Det gjorde gensynet endnu bedre.
Griswolds vanvidstur
Det eneste lille minus ved den struktur er, at nogle karakterer kun er med ganske kort. F.eks. onkel Eddie spillet af Randy Quaid. Han er en kultfigur og vender stærkt tilbage i den tredje film, Fars fede juleferie, men i den første må han nøjes med få scener.
Selvfølgelig kan de andre løfte opgaven uden ham. Chase er som skabt til rollen. Han er et fjols, men han mener det godt på sin egen kluntede måde. Hans yndige modstykke (Beverly D’Angelo) er lige så perfekt. De har rigtigt god kemi, både når de er dus, og når hun sætter ham på plads.
Anthony Michael Hall, kendt fra ungdomskomedierne Sixteen Candles, The Breakfast Club og Weird Science, spiller sønnen Rusty. Dana Barron (datteren Audrey) er ikke rigtigt kendt fra andet, men begge er gode som ufrivillige passagerer på faderens vanvidstur.
Hvis du er til den slags, kan du også nyde Christie Brinkley som pigen i den røde Ferrari. Hun dukker op igen og igen for at forfjamske stakkels Clark. Hun var en af tidens hotteste modeller dengang, især kendt fra Sports Illustrated Swimsuit Issue, hvor hun prydede forsiden hele tre gange i træk.
Det er en klassiker, og den holder stadig fra start til slut. Skønt gensyn.
