Night at the Museum: Secret of the Tomb

Night at the Museum: Secret of the Tomb er en fantasy-komedie fra 2014 instrueret af Shawn Levy. Han er manden bag hele trilogien, hvoraf denne er sidste kapitel.

De lavede dog en animeret efterfølger i 2022, hvor historien fortsætter, men Ben Stiller ikke lægger stemme til Larry. Det gør i stedet Zachary Levy. Men det er en anden snak.

I denne omgang går turen til London. Her residerer Ahkmenrahs forældre, og Larry opsøger dem, fordi den magiske tavle er begyndt at erodere. Det kan betyde enden på de natlige eventyr, men forhåbentlig kender det ægyptiske forældrepar en løsning.

Larry har endnu engang mistet en kvinde. Først røg Carla Gugino, og nu er Amy Adams også ude. Til gengæld har han taget teenage-sønnen med til England. Men det kvindelige islæt er altså savnet.

Hele banden af levende museumsudstillinger er naturligvis tilbage, også Roosevelt (Robin Williams), hvis rolle var skrumpet i forgængeren. Desværre blev dette Williams’ sidste rolle, hvilket lægger et bittersødt slør henover gensynet.

Filmen følger opskriften. Missionen er ny, men groft sagt foregår hver film på hver sit museum, hvor nye figurer vækkes til live. Det britiske nationalmuseum formår at overraske her og der, men der er også lidt for mange scener, som blot er gentagelser.

Det går, som det ofte gør med filmserier. Magien bliver sværere og sværere at genskabe. Du kan sagtens få en hyggelig aften ud af den. Nogle scener er store, flotte og imponerende. Der er mange sjove scener og karakterer. Men også flere svipsere.

Du kan se den på Disney Plus.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.