Olsen-banden deruda’ er den 9. film i serien og den første uden Børge, som blev gift i forgængeren, Olsen-banden ser rødt, og tog til Amerika med sin brud og en mindre formue efter en klassisk forveksling af kufferter.
Denne gang har de rystet posen og brudt med opskriften – i hvert fald indledningsvist. Mens Egon har siddet inde, har Kjeld og Benny allieret sig med Yvonnes nevø, Georg (Claus Ryskjær), som har studeret i Amerika og ved alt om elektroner og computere og terminaler og scannere og den slags.
Egon vil naturligvis ikke finde sig i at arbejde for en opkomling, så han finder en udvej. Benny og Kjeld tør ikke komme hjem til Yvonne uden noget, så de går med på Egons plan, der handler om smør. Tredivetusinde tons smør. Men først skal de bruge lidt startkapital.
Man kan ikke gå galt med Olsen-banden. De er altid sjove, karaktererne er så skønne og gennemførte, og filmene er fulde af små, finurlige detaljer og nye, opfindsomme påfund. Selvom de følger velkendte melodier, er de lige vidunderlige hver gang.
Men ovenpå forgængerens geniale symfoni-kup i Det Kongelige Teater og efterfølgerens storslåede finale i toppen af rådhusuret mangler dette 9. kapitel et eller andet tilsvarende ekstraordinært.
