Olsen-banden på sporet er den syvende film i serien og efterfølgeren til Olsen-bandens sidste bedrifter, der faktisk var tænkt som den sidste film, da de lavede den. Derfor endte den med et vellykket kup og en rejse til Mallorca, hvor banden skulle nyde sin pension.
Heldigvis var filmmagerne så finurlige, at de afsluttede forgængeren med ordene: “- og de levede til deres dages ende!” Der var intet løfte om et lykkeligt og problemfyldt liv. At samle serien op igen var således ganske nemt.
Den begynder på Mallorca, hvor Egon, Kjeld og Benny samt Yvonne og Børge lever i sus og dus i en luksusvilla med pool og hele tre fjernsyn. Men så kommer Bøffen og snupper pengene. Han ved lige præcis hvordan.
Egon ryger i fængsel, det gør han jo altid, og de andre rejser hjem. Men han har en plan, da han kommer ud igen. Pengene er nemlig stadig i landet, nu som guldbarrer, og de er lige til at snuppe. Alt er timet og tilrettelagt efter DSBs køreplaner.
Olsen-banden-klassiker
Det er endnu et af seriens mesterværker. Det store kup er som udgangspunkt ret enkelt, men det er skægt at se dem tøffe rundt på sporene, og i vanlig stil går planen ikke som ventet. Til stor morskab for os, der kigger på.
Stakkels, kortklippede Børge bliver trafikelev hos Brodersen og Godtfredsen, to erfarne banebestyrere, som er fantastisk sjove karakterer og heldigvis har rigtigt mange scener i løbet af filmen.
Bøffen er med igen, Holm og Jensen er atter på plads hos politiet, og sidstnævnte har mere fokus på den årlige udflugt. Det eneste, der mangler, er en bagmand, men der sker så meget andet, at man ikke når at savne ham.
Det er på alle måder en Olsen-banden-klassiker, og jeg forærer den alle hjerterne.
