Olsen-bandens sidste bedrifter handler ikke om Olsen-bandens sidste bedrifter. Langt fra endda. Det er blot den sjette film ud af 14. Men dengang tænkte de, det skulle blive den sidste. En serie på seks film er jo også en bedrift.
For en gangs skyld har Egon lagt planer, der ikke involverer Kjeld og Benny. Pga. sine talenter og erfaring med pengeskabe er han hyret til at åbne et, der tilhørte en afdød forretningsmand, som boede i Schweiz.
Det er en delikat affære, og udbyttet er de berygtede Bedford-diamanter til en værdi af 15 millioner dollars. 100 millioner danske kroner. Tusind millioner pesetas. Men de tager røven på ham (igen!), og det finder han sig ikke i.
Det er bemærkelsesværdigt, den var planlagt som seriens sidste film, for den introducerer flere karakterer og elementer, som i dag er seriens bedste kendetegn.
Bøffen og bagmanden
F.eks. Ove Verner Hansen som Bøffen. Den hærdebrede håndlanger, som altid ved lige præcis, hvordan han skal få Egon til at forsvinde – og blive helt væk – men aldrig lykkes med det, fordi Kjeld og Benny træder til som redningsmænd i sidste øjeblik.
Bjørn Watt-Boolsen spiller seriens skurk for første gang. Hans navn og profession skifter i hver film, men han repræsenterer altid den samme skurketype (stor bagmand), og lige som Bøffen bliver han en fast ærkefjende.
Strøbye vender tilbage som kriminalassistent Jensen, og denne gang får han selskab af Ole Ernst som kriminalbetjent Holm – også for første gang. De to bliver seriens faste repræsentanter for ordensmagten.
Filmene bliver bedre og bedre
Det er ikke fordi, det har taget dem seks film at finde opskriften. Filmene er skønne, og karaktererne har været på plads fra starten. Men det er lidt spøjst, at disse andre karakterer først dukker op i denne sjette film.
Måske er det et vidnesbyrd om, at filmene bliver bedre og bedre. De fleste andre franciser er kørt trætte efter 5-6 film, men Egon og co. er blot færdige med opvarmningen. Deres bedste kup er stadig foran dem.
Jeg ved det, for jeg har allerede genset flere af de kommende film, bl.a. Olsen-banden ser rødt og Olsen-banden går i krig. Ja, jeg hopper lidt rundt.
Deres “sidste” bedrifter hører også til blandt de bedste. Ikke mindst fordi den introducerer så mange af seriens populære kendinge, men også fordi kuppet og alle de øvrige scener er Olsen-banden-klassikere.
Gode, gamle Egon, altså Oven Sprogøe vandt en Bodil for Bedste mandlige hovedrolle.
