Ove Sprogøe, Poul Reichardt, en af misserne og Helle Virkner.
Passer passer piger er den fjerde og sidste Støver-film, men den bryder titeltraditionerne for at lave en lille ordleg. Sven Methling overtager instruktørstolen, og han havde netop begået Majorens oppasser – også med Dirch.
Pigepasseriet kommer i stand, da Monalisa, hende oppe på kvisten, som Alf stadig er dus med, gudskelov, mangler logi til seks misser, dvs. skønhedsdronninger, hun skriver om. Med lidt kvindelist og Alfsk snuhed får de overtalt beboerne i opgangen til at huse de stakkels, hjemløse “småpiger” for en enkelt nat.
Da jeg var barn, var den min yndlingsfilm i serien. Det skyldtes primært Alfs venskab med opgangens store knægte, som har en fed hule i kælderen og senere bygger en spøgelsesbane. Uha, jeg var misundelig.
Begge dele er stadig fede, men jeg savner lidt mere, må jeg sige. Den halve film går med at smide den ene voksne efter den anden i baljen, alt imens en løssluppen håndmikser fylder hele opgangen med skum.
Faktisk står det hurtigt klart, det er selve filmens grundpræmis. Skønhedsmisser i skumbad. Lad de lumre løjer skrive sig selv.
Hvis bare det var så nemt. Jeg savner som nævnt lidt mere, nu hvor jeg er voksen og følsom og den slags. De første to film blandede satire og falden-på-halen-komik. Denne her har mest af sidstnævnte, og den sætter hurtigt i tomgang.
