Noomi Rapace som Lisbet Salander. Badass og inkognito.
Pigen der legede med ilden (Flickan som lekte med elden) er en dansk-svensk thriller fra 2009. Det er en direkte fortsættelse til Mænd der hader kvinder og den anden film i Millennium-trilogien forfattet af Stieg Larsson.
Lisbeth Salander vender tilbage til Sverige efter et års tid udenlands. Imens arbejder Mikael Blomkvists nyhedsmagasin på en sag om kvindehandel. Pludselig myrdes journalisten på opgaven, og beviserne peger besynderligt nok på Salander.
Filmen udkom samme år som forgængeren. De smedede i den grad, mens jernet var rødglødende og fortsatte nærmest uden stop. Derfor har de bevaret det høje niveau og den samme, brutale stil og stemning.
Alligevel skifter fortællingen karakter. Selvom temaet stadig er kvindehadende mænd, er Blomkvist og Salander ikke længere udenforstående i en uopklaret mordsag. De er tværtimod dybt involveret – og i fare.
Forrygende fortsættelse
Lige som i forgængeren begynder de deres efterforskning hver for sig og med vidt forskellige metoder. Blomkvist som dybdeborende journalist og Salander som hacker, indbrudstyv og sågar torturbøddel.
Det er spændende at følge, og der er mange overraskelser i plottet. Det er en velkonstrueret thriller, og den bliver ikke mindre interessant af at handle mere og mere om Salander selv. Hendes fortid og mændene deri.
Den undgår alle fælderne, 2’ere ofte dumper i. Måske især fordi den er baseret på en eksisterende bogserie, men også fordi de samler bolden op med det samme. Det er ikke en eftertanke, og de skal ikke genskabe magien, men blot fortsætte de gode takter.
Hele trilogien er et forrygende højdepunkt i svensk filmhistorie. Tre mesterlige genrefilm som både udfordrer udlandets rivaler og tørrer røv med flertallet. Forgængeren levede op til hukommelsen. Det samme gjorde denne. Nu glæder jeg mig til at gense afslutningen.
