Police Academy 5 – Assignment: Miami Beach

David Graf og Leslie Easterbrook.

Når solen bager udenfor, og man allerede har opbrugt årets krebsefarvet-kvote, kan man da lige så godt tage til Miami med resten af kadetterne i Police Academy 5 – Assignment: Miami Beach.

Her skinner solen også, men kun på de i anledningen bikini- og Hawaii-skjorte-klædte politifolk, der hopper rundt på skærmen for at fange en bande klatretyve med lommerne fulde af gårsdagens udbytte.

Steve Guttenberg har forladt skuden. Han havde travlt på optagelserne til Three Men and a Baby. I stedet har de castet Matt McCoy som kommandør Lassards nevø, Nick. Han er med igen i den sjette film, og det må nok siges at være hans karrieres højdepunkt.

Humoren er den samme som altid. De genbruger alle de gamle falden-på-halen-tricks fra de forrige film med svingende succes. Risikoen for latterkramper er meget lille.

Man klukker lidt, og karaktererne er stadig skønne, hvilket naturligvis er årsagen til seriens langtidsholdbarhed. De bøvede banditter er også morsomme.

De nye himmelstrøg puster lidt nyt liv franchisen, og plottet med klatretyvene er faktisk ganske underholdende. Det er en fornøjelig, lille film og en nostalgisk bordbombe fra den bedste barndomstid, selvom det ikke er et af genrens største værker.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.