Poltergeist er en gyser fra 1982 skrevet og produceret af Steven Spielberg, der var kontraktligt bundet til E.T. og overlod instruktørstolen til Tobe Hooper (Motorsavsmassakren) – eller gjorde han?
Steven Freeling (Craig T. Nelson) er en succesfuld ejendomsmægler, der bor i et nybyggeri sammen med sin smukke hustru og deres tre børn. Men det lykkelige familieliv bliver udfordret, da deres yngste datter, Carol Anne, begynder at tale med nogle folk inde i TV’et. Da TV-folkene, som Carol Anne kalder dem, begynder at flytte rundt på møblerne, står det klart, det ikke bare er hendes fantasi.
Uofficiel instruktør
Spielberg var involveret og aktiv i en sådan grad, at mange følte, han var den uofficielle instruktør. Det er aldrig blevet afklaret, heller ikke selvom instruktørernes fagforening, Directors Guild of America, foretog en officiel undersøgelse, men debatten er vendt tilbage nu og da.
Mistanken er forståelig. Dels fordi Spielberg var til stede dagligt og involveret i alle kreative beslutninger, men også fordi det på alle måder ligner og føles som en Spielberg-film. Hvis den går som en and og rapper som en and, så er det nok en and, siger man. Men jeg kan heldigvis tillade mig at være bedøvende ligeglad. Uanset hvem, der har gjort hvad, er det resultatet, der tæller.
Resultatet er et af genrens mesterværker. En forrygende kultgyser fuld af spænding, dramatik og gys, naturligvis. Den er velskrevet og medrivende, og selvom der findes masser af spøgelseshistorier, er den fuld af gode overraskelser.
Jeg har set den for mange år siden, men jeg havde glemt en masse, og den bød på meget mere, end jeg huskede. Små, finurlige detaljer, der overraskede og morede mig.
Det er en film i Spielbergs ånd, men den er næsten 40 år gammel, og effekterne ser ret forældede ud. Heldigvis er de ikke mindre underholdende af den grund, og det er stadig en god visuel oplevelse.
Det er først og fremmest Spielbergs fremragende historie og skuespillerne Craig T. Nelson og JoBeth Williams som Freeling-ægteparret, Zelda Rubinstein som spøgelseshviskeren Tangina Barrons, Beatrice Straight som parapsykologen dr. Lesh og de to børneskuespillere, Oliver Robbins og Heather O’Rourke, der skaber en fuldgod filmoplevelse – og et vidunderligt gensyn.