Julian Beck som filmens gustne genganger.
Poltergeist II er en gyser fra 1986 instrueret af Brian Gibson. Han er bedst kendt som manden bag filmen om Tina Turner, What’s Love Got to Do with It. Faktisk har han instrueret adskillige film baseret på virkelige hændelser, og Poltergeist II er ingen undtagelse.
Det er gas. Jeg trækker dig i bagbenet. Så vidt vides er ingen af filmene baseret på noget som helst, selvom onde ånder og den slags naturligvis findes i rigelige mængder i både vandrehistorier og folkemunde.
Handlingen fortsætter umiddelbart efter den første film. Familien er flygtet fra deres hjem, hvor kun grunden står tilbage. Uheldigvis er de onde ånder ikke bundet til deres gravsted, og de vil stadig have fingrene i lille Carol Anne.
Ondt opgør med kættersk kultleder
Familien får besøg af en gusten, gammel gut, der hævder at være pastor. I virkeligheden er han en kættersk kultleder med en frygtelig fortid og et ækelt ærinde. Et ondt opgør mellem gode og onde kræfter kan begynde.
Det er en solid 2’er, som ikke blot gentager sig selv, om end visse effektfulde angreb er variationer over forgængerens ditto. Især tilstedeværelsen af en fysisk fjende samt det velkomne faktum, at Carol Anne ikke bare “kidnappes” igen og skal reddes på ny, er lig med lutter overraskelser og frisk energi.
Der er også gode budskaber om sammenhold og kærlighed samt spirituel mystik og indiansk visdom. Det er faktisk god fortælling med tungtvejende indhold, og den eneste sten i skoen er den relativt korte finale. Semifinalen er bare bedre, og de burde have kombineret dem på en eller anden måde.
I skrivende stund kan du se den på Prime.
