Prince of Darkness er en fantasy-gyser fra 1987 skrevet og instrueret af John Carpenter. Det er den anden film i hans såkaldte Apocalypse Trilogy. Den første er The Thing, og den tredje er In the Mouth of Madness.
På dansk har den også fået titlen I en kælder sort som kul. Den er dog stærkt misvisende, da kælderen er oplyst af både utallige stearinlys og kraftige spotlamper. Men det ville ikke klinge lige så godt.
Donald Pleasence er en præst, der opdager et mystisk fænomen i en nedlagt kirke. Han rekrutterer en professor, som arrangerer en slags skoleudflugt i kirken og udnytter sine elever til at studere fænomenet.
Altså ikke små skolebørn. Det er voksne universitetsstuderende.
Jeg vil ikke afsløre mere, men den skarpe iagttager vil formentlig lægge to og to sammen. Det står hurtigt klart, hvad der er på vej, selvom både præsten og de unge mennesker har svært ved at tro det.
God, gammeldags uhygge
Men der er flere overraskelser gemt i plottet, og handlingen fuld af god mystik. Nogle tricks er ganske vist velkendte, og Carpenter smider en kliché eller tre på hakkebrættet. Men den færdige gryderet er ikke værst.
Den er meget forskellig fra The Thing, men visse røde tråde går igen. Jeg vil ikke afsløre hvilke. Der er større fokus på udforskningen af fænomenet og karakterne.
Nogen vil måske savne de vilde, praktiske effekter med muterede menneskekroppe og lignende løjer, men jeg sætter størst pris på mystikken og den gode, gammeldags spænding og uhygge.
Fans af Dario Argento, H. P. Lovecraft og lignende vil utvivlsomt elske den. Den er sådan set tættere på den type gys end The Thing. Carpenter er dog en væsentligt bedre forfatter end Argento. Men Stuart Gordon er stadig bedst, hvis vi snakker Lovecraft.
Jeg trækker lidt fra pga. enkelte løse detaljer og kluntede replikker her og der. Men jeg vil absolut anbefale den alligevel.
