Rear Window, også kendt på dansk som Skjulte øjne, er en thriller fra 1954 instrueret af Alfred Hitchcock. Den er baseret på en novelle fra 1942 med titlen It Had to Be Murder skrevet af Cornell Woolrich.
James Stewart spiller en pressefotograf, der er sygemeldt med et brækket ben. Han har intet andet at bruge tiden til end at sidde og lure på sine naboer i de omkringliggende bygninger. Pludselig ser han noget mistænkeligt.
Men det er ikke bare en thriller. Stewarts karakter og kærlighedsliv er en lige så vigtig del af handlingen. Han er på et tidspunkt i livet, hvor han må få styr på sine prioriteter, og han ser sine fremtidsmuligheder afspejlet hos sine naboer på både godt og ondt.
Det er et fremragende eksempel på dygtigt filmmagerskab. Det er genialt at udtrykke tanker, stemninger og følelser på den måde. Det er subtilt, men stærkt. Samtidig fungerer det stadig som god handling, selv hvis man ikke fanger dobbeltbetydningen.
Emmer af noget særligt
Der er scener, hvor man næsten føler, man er havnet i et afsnit af Huset på Christianshavn. Eller en af Støver-filmene. Livet i lejlighedskomplekset fylder tiden ud med små, muntre episoder. Men der ligger som sagt mere bag flere af dem.
Mysteriet er naturligvis også spændende, og Stewart gør sit bedste for at løse det. Han får nødvendig hjælp fra sin kæreste og en ven, han kender i politiet. Men det er nemmere sagt end gjort, da han kun lige akkurat har set nok til en velbegrundet mistanke.
Det er en fantastisk film fra en stor mester. Lige som f.eks. klassisk musik bare er i en anden klasse end nutidens popmusik, er dette værk også i en anden klasse en mange senere film. Manuskriptet, dialogen, skuespillet. Det hele emmer af noget særligt.
Jeg har faktisk ikke set den før, men jeg har set mange andre Hitchcock-film, og jeg elsker hans arbejde. Jeg fik en skøn oplevelse.
