Sofia Boutella som filmens røvbaskende heltinde.
Zack Snyder er tilbage med sit første store værk siden Army of the Dead – og som altid deler filmmageren vandene. De sociale medier flokkes med nej-hatte, der hånligt bemærker, hvor hurtigt de stoppede filmen, eller hvor meget de sov undervejs.
Man kan undre sig. Hvorfor gør de forsøget endnu engang? Man får jo ikke den fornemmelse, at de håbede, de ville kunne lide den. Tværtimod er det oftere personer, som har været imod Snyders film i mere end et årti, men bare ikke kan komme over det.
De professionelle kritikere er i det mindste professionelle, men de kan også lade sig rive med af den dårlige stemning. De skal trods alt sælge aviser, jagte klik og høste virtuelle tommelfingre og engagerede kommentarer på deres respektive websider.
Med andre ord. Filmen er kommet skidt fra land, hvis man spørger internettet. Den høster 23 procent på Rotten Tomatoes i skrivende stund, og på IMDb ser det ikke meget bedre ud med 5,8 ud af 10 mulige stjerner. Av, av, av.
Rumskibe, laservåben og lyssværd
Den har været længe undervejs. Faktisk pitchede Snyder idéen til Lucasfilm allerede i 2012 som en Star Wars-film. Da de ikke bed på, prøvede han lykken hos Warner Bros., og til sidst landede den hos Netflix, som pøsede halvanden hundrede millioner dollars i projektet.
Plottet er inspireret af Akira Kurosawas Seven Samurai, en japansk genreklassiker fra 1954. Men det er også meget tydeligt, at idéen startede som et Star Wars-spinoff. Selvom verdenshistorien, mytologien og alskens eventyr er fulde af historier om imperier og oprørere, er der noget umiskendeligt Star Wars-agtigt over rum-vinklen.
De har naturligvis justeret her og der og alle vegne for at skabe behørig afstand til det oprindelige oplæg. Men det er den samme blanding af middelalderlige og western-lignende scenarier mikset med rumskibe, laservåben og sågar lyssværd.
“Læg dig ned, dit store møgsvin!”
Gør det noget? Det synes jeg faktisk ikke. Snyders version er mere voksen, mere beskidt og brutal. Der er ingen nuttede væsener, ingen klodsede robotter og ikke én eneste joke i mellem karaktererne. Myrderierne, undertrykkelsen og overmagtens ondskab står i skarp kontrast til det kendte Star Wars-univers, hvorfra idéen udfoldede sig.
Upoleret heltinde med en blakket fortid
Filmen er ikke perfekt. Der er halvskidt skuespil nu og da. Historien er forholdsvis simpel trods de store armbevægelser, og nogen vil muligvis savne dybde – eller en anden struktur. Stort set alt er lavet med CGI, og selvom der er masser af flotte scener og effekter, er der også enkelte svipsere, hvor budgettet har strammet til.
Men som altid foretrækker jeg at fokusere på det positive. Der er masser af fed action, også i slow motion, og Sofia Boutella er en sej, men også upoleret heltinde med en blakket fortid. Hun får følgeskab af krigere med hver deres særpræg, og selvom vi ikke når at lære dem alle at kende i denne første del af historien, er der masser af potentiale.
Skurken spilles af Ed Skrein, kendt fra bl.a. Deadpool. Han er et modbydeligt røvhul og derfor en fremragende skurk. Uha, hvor man hader ham. Der er andre elementer på skurkesiden, bl.a. baggrundshistorien, hvor den ikke er helt hjemme endnu, men jeg formoder, den næste film vil samle boldene op. Man må forberede sig på, dette ikke er en 1’er, men et første kapitel.
Jeg er Snyder-fan, og jeg har ingen nej-hat. Måske en klaphat? Argh, jeg synes nu nok, at jeg også kan være relativt objektiv. Han har ikke skabt et mesterværk. Men han har skabt en storfilm med masser af positive takter og toner. Jeg er godt tilfreds med aftenens filmoplevelse, og jeg ser frem til udviklingen og afslutningen i dette “nye” univers.
Du kan se den på Netflix.
