Risky Business er et komediedrama fra 1983, hvori 20-årige Tom Cruise spiller Joel, en high school-elev, der får hele huset for sig selv, da hans forældre tager udenbys. Det udvikler sig til nogle heftige dage med prostitution og alfonseri som et gennemgående tema.
Rebecca De Mornay, kendt fra bl.a. Hånden på vuggen, lægger krop til rollen som Lana, Joels leverandør af seksuelle ydelser, midlertidige forretningspartner og romantiske interesse.
Det er Cruises gennembrudsfilm og en anmelderrost biografsucces. Den scorer 92 procent på Rotten Tomatoes.
Jeg fik aldrig set den dengang. Denne anmeldelse er derfor baseret på min førstegangsoplevelse mere end 40 år senere. Det blev desværre en lunken oplevelse.
Jeg vidste faktisk ikke, hvad den handler om. Jeg kendte scenen, hvor Cruise danser rundt i strømpesokker og underbukser til et gammelt rocknummer. Jeg forventede en komedie a la Ferris Bueller’s Day Off eller lignende.
Måske havde jeg set den i et andet lys, hvis jeg ikke havde forventet det. Jeg kan læse, at anmelderne roser dens satiriske forstadspoesi. Den gik jeg åbenbart glip af.
Advarsel! Spoilere i dette afsnit!
Joel bestiller en prostitueret. Hun stjæler et dyrt glasæg, som tilhører hans mor. Han forsøger at få det tilbage og rager uklar med hendes alfons. Det ender helt galt, da forældrenes porsche kører i søen. Man skulle tro, det er en fortælling med en advarsel. Men løsningen bliver, han og Lana skaber deres eget bordel for en enkelt nat, tjener penge, fikser bilen og alt andet. Forældrene opdager intet. Han bliver sågar optaget på Princeton.
Det er så skørt, det burde være en komedie, tænker jeg. Når vi f.eks. tilgiver Ferris Buellers narrestreger, er det naturligvis fordi, det hele bare er for sjov.
Er Joel overhovedet en sympatisk karakter? Han ser godt ud, jo, jo, men han ender med at udnytte alle og slippe afsted det.
Måske har filmen mere humor og glimt i øjet, end jeg opdagede. Jeg føler, jeg har overset et eller andet. Men dommen må være, den ikke er sjov nok som komedie eller alvorlig nok som drama.
I det mindste fejler erotikken intet. Det er sådan set godt håndværk hele vejen rundt. Jeg undrer mig bare over handlingen, temaerne, budskaberne og tonen.