Så er vi på den igen. Jigsaw-morderen mødte mange, mange mennesker, han ønskede at give en lærestreg, da han stadig levede. Hans efterfølger har travlt med at føre hans planer ud i livet, mens politiet kommer tættere og tættere på. Historien er ovenikøbet politisk aktuel, da hans udsete ofre tæller lånehajer og forsikringsagenter.
Filmen sender et klart budskab til de amerikanere, der ser den, og eventuelt måtte frygte tanken om, at regeringen vil sætte sig imellem dem og deres doktor i fremtiden. For i øjeblikket er det deres forsikringsagent, der bestemmer om de skal leve eller dø, og han tænker kun på sit eget overskud.
Som altid i Saw-filmene, er handlingen spændende og velskrevet. Der er få splatterfilm, hvor plottet er lige så gennemtænkt. Men lige som sidst er den ikke bedre end sin forgænger. Den er opfindsom, men det er blevet lettere at regne den ud. Det er et problem, at man kender skurken, for det fjerner en stor del af mysteriet. Han har ikke Tobin Bells udstråling, og selvom Tobin Bell stadig optræder i flashbacks, er det ikke det samme.
Men lur mig om den ikke lægger op til en 7’er.
