Dom DeLuise, Marty Feldman og Mel Brooks.
Silent Movie er en stumfilm fra 1976. Jo, du læste rigtigt. 1976. Mel Brook har fået den skøre idé at lave en stumfilm knap halvtreds år efter introduktionen af talefilm.
Han ved godt, det er skørt, og derfor handler filmen om en instruktør, Mel Funn, spillet af Brooks selv, naturligvis, der forsøger at lave en stumfilm i 1976.
Det lykkes ham at overtale et konkurstruet filmselskab med løftet om store stjerner. Samtidig forsøger et skruppelløst opkøbsselskab at forpurre produktionen, så de kan købe filmselskabet for en slik.
Den tavse filmæra
Selvom det store lærred for længst havde opgivet genren i 1976, var den faktisk ikke død og borte. Jeg voksede op med Charlie Chaplin og Gøg & Gokke på fjernsynet i 80’erne.
The Benny Hill Show gjorde også flittigt brug af slapstick uden tale. Det samme kan siges om den fåmælte Mr. Bean. Derfor føltes den ordløse komik ikke så fremmed endda, da jeg så filmen første gang som stor knægt.
Slapstick og falden-på-halen-komik er da heller aldrig forsvundet, selvom komediegenren fik mulighed for også at boltre sig verbalt. Men visse eksempler på fysisk komik blev dog efterladt i den tavse filmæra.
Gags og gakkede løjer
Dem har Brooks fundet frem igen. Filmen byder på masser af genkendelige gags og andre gakkede løjer. De fleste har fået en opgradering eller ny kontekst, og de er endnu sjovere af samme grund.
Enkelte er ganske vist for fjollede eller platte til at være sjove. Men flertallet går rent ind, både dengang og i dag. Det er en solid hyldest til genren, men det er også bare god morskab.
Brooks har lavet mange sjove film, og Silent Movie er en af mine favoritter.
