Nancy Travis og Mike Myers.
So I Married an Axe Murderer, også kendt på dansk som Hjælp, min kone er en slagter, er en romantisk, sort komedie fra 1993.
Det er Mike Myers første film efter successen med Wayne’s World. Han bidrog stort til det endelige manuskript for at drysse sit talent og humoristiske særpræg ud over filmen. Det er lykkedes, men ikke med samme succes.
Han spiller Charlie MacKenzie, en lokal jazz-poet, som hovedsageligt digter om sine ekskærester og de mange årsager til, han ikke kan binde sig. En er f.eks. i mafiaen, hævder han. En anden lugter af suppe.
Som titlen antyder, falder han for en kvinde, der er seriemorder. Eller er hun? Måske er det bare hans sædvanlige frygt for at binde sig, der gør ham paranoid. Det må tiden vise.
Halvbagt – men ikke helt fortabt
Myers fortsætter i næsten samme stil som Wayne’s World. Men han er samtidig lidt for pæn og almindelig i rollen som Charlie. Han er sjovere i den kraftigt sminkede og mere karikerede rolle som sin egen far i filmen.
Der er sjove scener, og filmen har en vis charme. Men den føles en smule halvbagt. Dels rammer den ikke plet hver gang, men der er også flere gentagelser.
F.eks. bruger Charlie samme struktur og rytmiske jazzmusik i alle sine digte. Teksten ændrer sig, men det er som at høre den samme sang igen og igen.
Apropos samme sang igen og igen. Nummeret There She Goes bruges fire gange i filmen. På soundtracket er der to versioner af hhv. Boo Radleys og The La’s. Men det er stadig samme melodi og omkvæd fire gange i filmen.
Begge dele skaber en uheldig følelse af at køre i tomgang. Derfor en smule halvbagt. Hvilket er ærgerligt, for den har potentiale til mere. Der er nogle rigtigt sjove scener og gode cameos også. Den er ikke helt fortabt.
