Street Fighter er en actionkomedie fra 1994 instrueret af Steven E. de Souza. Han er bedst kendt som manuskriptforfatter og har bl.a. skrevet Commando, Die Hard og Judge Dredd. Den er baseret på computerspillet Street Fighter II: The World Warrior.
Jean-Claude Van Damme er oberst William F. Guille i de allierede nationers hær. Han er oppe imod general M. Bison (Raul Julia), som truer hele verden (og tyve gidsler) med sine mægtige masseødelæggelsesvåben.
Det er en af Van Dammes ringeste film, når man vurderer handlingen, skuespillet, de cheesy oneliners og andre kreative indfald. Det er også et skoleeksempel på, hvor lidt filmmagerne gjorde ud af film baseret på computerspil dengang.
Hans rolle er overraskende lille, og hans store finalekamp mod stakkels Raul Julia lever ikke op til hans øvrige filmografi. Dels er Julia ingen actionmand, men han var også kræftsyg og en skygge af sit gamle jeg. Det burde de have håndteret anderledes.
Kuriøs krigsherre
Men det er god spas på den der uforklarlige so bad it’s good-måde. Julia er en herligt overspillende krigsherre-karikatur, og det øvrige skurke-galleri er en kuriøs blanding af genre-stereotyper, som alle er dumme og skægge på sin egen måde.
Der er også et stort helte-galleri, som mere eller mindre springer ud som deres computerspilsfigurer midt i kampens hede. Hvornår skiftede Kylie Minogue top? Hvor fandt den fyr sit indianer-pandebånd? Havde bokseren et par boksehandsker i baglommen? Ingen ved det, men det er morsomt.
De Souza har selv beskrevet filmen som et miks af Star Wars, James Bond og en krigsfilm. Ja, hvorfor ikke? Den beskrivelse er lige så godt som alt andet. Det er en dårlig film, men underholdende og vanedannende.
