Stripes

Stripes, også kendt på dansk som Røven af 4. division, er en komedie fra 1981 instrueret af Ivan Reitman. Han er også manden bag bl.a. Ghostbusters, Twins og Kindergarten Cop.

Bill Murray er en umoden, ung mand, der mister sit job, sin kæreste og sin lejlighed på én gang. Han beslutter at melde sig til hæren efter at have set en reklame på TV, og han overtaler sin bedste ven, Harold Ramis, til at følge ham.

Det er en amerikansk Soldaterkammerater-film. Den har naturligvis intet med vores danske klassiker at gøre, men idéen er den samme. En flok uortodokse rekrutter leger krig på deres helt egen måde.

Reitman selv beskriver den som “Animal House goes to the Army.” Han skrev den endda til de berømte bonghoveder Cheech & Chong, men de krævede for meget kreativ frihed, og så lavede han den i stedet med Murray og Ramis.

En anden oplagt sammenligning er Police Academy. Murray og Steve Guttenberg spiller samme type anti-autoritære spøgefugl, og humoren i begge film bygger på sammenstødet mellem de nye rekrutter og den disciplinerede kultur i hhv. hæren og politiet.

Det er sjov, fjollet film med masser af politisk ukorrekt, omend godhjertet, harmløs humor. Jeg husker at have set og elsket den som barn, og den holder stadig i dag. Det var et skønt, hyggeligt gensyn.

I skrivende stund kan du se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.