Liam Neeson stiller op til flere bøllebank i Taken 2, og denne gang har han hele familien med på en tur til Istanbul. Uheldigvis havde alle de skurke, han myrdede i den første fim, familie, og nu kræver de retfærdighed.
Det kan man naturligvis le højt og længe over. Det er jo den kriminelle levevej, de selv har valgt. Mindst af alle kan de kræve retfærdighed, når andre søger hævn for deres ugerninger. Men det er nok ikke urealistisk, deres roller ville tænke sådan.
Luc Besson har atter skrevet manuskriptet, og han vender opskriften lidt på hovedet. Neeson og ekskonen (Famke Janssen) bortføres, mens datteren stadig er på fri fod. Hun får chancen for at vise, hvad hun kan.
Han har overladt instruktørstolen til Olivier Megaton, som stod bag den skuffende Transporter 3, men også den udmærkede Colombiana med Zoe Saldana. Taken 2 lander et sted midt i mellem de to.
Der er udmærket spænding og opfindsomhed i plottet, men skuespillet halter, og 60-årige Neeson er desværre lidt klodset i afgørende øjeblikke. Der er konkrete dødsstød, hvor jeg ikke ved, hvad han skal forestille at lave. Det burde de have fikset, før han tog hjem.
Besson selv havde utvivlsomt eksekveret den bedre. I stedet må vi nøjes med sekundaholdet, og det går ud over alle. Den er ikke helt skidt, men ift. den fine 1’er, tager den nogle skridt baglæns.
I skrivende stund kan du se den på Netflix.