Johns talende teddybamse er tilbage i 2’eren med den ligefremme titel, Ted 2. Instruktøren og stemmen bag den bramfri tøjbjørn er atter Seth MacFarlane, og Mark Whalberg er stadig hans bedste og eneste tordenmakker.
Mila Kunis er desværre røget af i svinget. Det er synd og skam, fordi kærligheden til hende og balancen mellem parforholdet og venskabet til Ted var selve plottet i den første film.
Men livet går videre. Ted er stadig sammen med Tami-Lynn, og filmen begynder med deres bryllup. Uheldigvis er der altid en hverdag efter bryllupsfesten, og ægteskabet knirker. For at fikse det, foreslår Ted, at de får et barn. Det udløser en lavine af nye problemer.
Humoren er stadig vanvittig på den bedst tænkelige måde. MacFarlane forstår virkelig at tage røven på dig. På imponerende vis får han også lokket store stjerner med på sine skøre idéer. Jeg elsker det.
Den har søde og rørende øjeblikke, men de kommer mere spontant, og vejen dertil er mere snoet. Den første var gennemgående stærkere på det punkt. Men den er skidesjov og en overraskende god 2’er til en så unik 1’er.
