Donatello og Leonardo i lidet overbevisende samuraiklæder.
De originale live-action-ninja-padder er tilbage for tredje og sidste gang. Instruktøren er Stuart Gillard, hvis øvrige værker bl.a. tæller TV-serien Charmed og nyfortolkningen af Beauty and the Beast med Kristin Kreuk.
Denne gang havner de fire skildpaddehelte i fortiden i det feudale Japan. Her må de redde April og løse en ulmende konflikt i mellem en kejser og nogle stakkels bønder, mens kejserens søn er fanget i nutiden.
Plottet er originalt, og alle ærkefjenderne fra tegneserien tager en pause. I stedet får vi en lusket våbenhandler, som puster til førnævnte konflikt for at gøre en god handel. Han gør sit bedste for at udfylde sin skurkerolle, men det er altså ikke det samme.
At smide padderne i det feudale Japan, hvor de kan prøve kræfter med samuraier, er en fremragende idé. På papiret. I virkeligheden får de overraskende lidt ud af konceptet. De to første film var mere opfindsomme.
Som tidsrejsefilm skraber den også bunden. Den leger ikke med konceptet, men bruger det blot som årsag til et kulisseskifte.
Den er billig, og det er tydeligt. Den luskede våbenhandler har ikke et skib, men hænger ud på stranden. Den store våbenhandel består af en enkelt kanon og nogle få geværer. Konflikten udvikler sig til en meget lille krig. Padderne vinder alt for nemt.
Den første film er stadig fantastisk. Den svære 2’er overraskede ved gensyn. Men denne 3’er er helt overflødig.
