Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows er en actionkomedie fra 2016 produceret af Hollywoods egen bombeekspert, Michael Bay. Den er efterfølgeren til det udskældte reboot fra 2014.
Ninja-padderne er tilbage, og det samme er deres ærkefjende, Shredder. Han stikker af fra fængslet og indgår et samarbejde om at erobre verdensherredømmet med den lige så onde alien-hjerne, Krang.
Filmene er nyfortolkninger, og de færreste vil beskrive dem som nævneværdigt tro mod kildematerialet. Men det skal dog siges, at i modsætning til de tre film i 90’erne, er det første gang både Krang, Rocksteady og Bebop optræder i en live-action-film.
Ud over dem vender Casey Jones også tilbage. Han er den hockey-glade selvtægtsmand, som fik en prominent rolle i den første live-action-filmatisering. Denne gang spilles han ovenikøbet af en rigtig actionhelt, nemlig Stephen Amell aka. Oliver Queen i superhelteserien Arrow.
Filmen er større og vildere end 1’eren, og der er masser af fed action. Den slags har Bay trods alt styr på. Historien ligger til gengæld i den dumme ende af skalaen. F.eks. klæder Megan Fox sig ud som fræk skolepige. Men jeg har vænnet mig til det Bay’ske turtlevers og tænkte bare, nå ja, hvad fanden.
De fire skjoldhelte er ikke uden charme. Deres broderskab, indbyrdes småskænderier og unikke kampstil er god underholdning. Begge film er bedre end deres rygte, og dette er en ganske fin 2’er, da den holder niveauet.
