En britisk gentleman og hans yndige partner.
The Avengers fra 1998 har intet med Marvels superhelte at gøre. Den er baseret på en britisk spionserie fra 1961, hvor blandt andre Bond-damerne Honor Blackman og Diana Rigg har optrådt i sort læder, som var de Storbritanniens svar på Marvel-heltinden Black Widow.
TV-serien er en kultserie, og den har muligvis inspireret Mark Millars Kingsman-tegneserie, der har ført til to filmatiseringer. Den mandlige hovedperson, John Steed (Patrick Macnee), er arketypen på en britisk gentleman med bowlerhat og paraply, og ligheden med Harry Hart (Colin Firth) er slående.
Honor Blackman som Cathy Gale var en selvstændig, bramfri, hårdtslående kvinde, der hurtigt etablerede sig som Steeds ligeværdige partner, og historien lyder, hun i de første afsnit ganske enkelt overtog en rolle, der var skrevet til en mand. Af samme grund lignede hun ikke nogen andre kvinderoller på TV dengang, men hun blev hurtigt et hit.
Senere blev TV-serien mere campy og fokuseret på science fiction og gale videnskabsmænd, og det er den æra, der har inspireret filmen. Ralph Fiennes er John Steed, Uma Thurman er Emma Peel (Diana Riggs gamle rolle) og Sean Connery er en gal videnskabsmand, der forsøger at sprede skræk og rædsel med dårligt vejr.
Det er et makværk af en film. Det viser sig, at Warner Bros. svingede pisken og fik spilletiden skåret ned fra 115 min. til 89 min., men årsagen er uklar. Det forklarer dog, hvorfor handlingen er rodet og usammenhængende, men det undskylder ikke det elendige niveau, der kendetegner hele produktionen fra effekter til handling og skuespil.
Uma i stramt læder kan ikke redde oplevelsen. Den hører ikke til i kassen med film, der er dårlige på den gode måde. Den er bare dårlig. Punktum.
