The Bourne Supremacy

The Bourne Supremacy er en actionthriller fra 2004 instrueret af Paul Greengrass. Han overtog instruktørstolen efter Doug Liman og fuldendte Bourne-trilogien. Dette er efterfølgeren til den første, The Bourne Identity.

Jason Bourne lever i skjul i Indien sammen med Marie Kreutz, som hjalp ham i forgængeren. Han husker stadig ikke sin fortid, og han hjemsøges af mareridt, der kun afslører glimt af de gerninger, han har begået, da han var lejemorder for CIA.

I mellemtiden er Treadstone-programmet nedlagt. Men CIA kører videre. Nogen bruger Bourne som syndebuk i en mission og forsøger dernæst at eliminere ham. Men han overlever, og nu er han vred. Med god grund.

Filmen låner titlen fra Robert Ludlums anden bog om Jason Bourne, men plottet er væsentligt forskelligt. Alligevel har de skruet et rigtigt godt manuskript sammen. Filmen er helt på højde med forgængeren. Endda bedre.

Plottet udbygges. Jeg vil ikke afsløre alle detaljerne, men der er mange af dem, og der er flere fronter end først antaget. Bourne er en brik, de forsøger at udnytte, men han er ikke længere en lydig soldat.

Det er spænding og spionløjer på højt, højt niveau, og det er fedt at se Bourne i action. Damon imponerer i rollen, og end ikke James Bond eller Tom Cruise ville have en chance. Det er forrygende underholdning.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.