The Change-Up, også kaldet Hvis jeg var dig på dansk, er en komedie fra 2011 med Ryan Reynolds og Jason Bateman.
Dave (Bateman) er familiefar med kone og tre børn. Han knokler i et advokatfirma, og målet er et længe ønsket partnerskab. Barndomsvennen Mitch (Reynolds) er hans diametrale modsætning. Et stort mandebarn, der bonger og boller sig gennem voksenlivet.
Bag den relativt kedelige og mere eller mindre intetsigende titel gemmer sig en mandeversion af Freaky Friday. På magisk vis bytter de to hovedpersoner krop, og det får dem hurtigt til at ønske deres eget liv tilbage.
Det er en gammel endda fortærsket filmidé. Ud over to gange Freaky Friday findes den også i bl.a. Vice Versa med Fred Savage og Judge Reinhold og flere andre. At det denne gang er to venner i stedet for mor og datter eller far og søn gør ikke meget for originaliteten.
Man kan også smide den i kassen med film som Groundhog Day og Big. Det er samme form for uforklarlige, magiske fænomen, der sender vores hovedpersoner på et selvransagelseseventyr.
Grov og sjofel
Humoren er ikke helt den samme som i de nævnte eksempler. Den er grovere, mere sjofel endda politisk ukorrekt og plat.
Den starter det værst tænkelige sted, synes jeg, med toilethumor, ikke bare verbalt, men alt, alt for eksplicit. Føj. Lort og komik bliver aldrig min mojo. Heldigvis bliver den ikke hængende der. Hvis du har det som jeg på det punkt, kan jeg forsikre dig, det er første og eneste gang i filmen. Gudskelov.
Hvis jeg nogensinde ser den igen, spoler jeg forbi den lorte-scene. Havde jeg set den alene, havde jeg stoppet den allerede der. Men jeg så den med en veninde, og hun forsikrede mig, den blev bedre. Hun fik ret. Heldigvis.
Bonghoveder og barnerøve
Jeg endte trods mine indledende bange anelser med at more mig. Jason og Ryan er talentfulde komikere og et godt makkerpar. De har lidt af Tom Hanks’ likability, og de kan bære den grove og ofte sjofle humor, der kendetegner filmen.
Budskabet er det samme som i de nævnte, lignende film. Det er uoriginalt, men det virker. Det prikker til de bløde punkter, og man hepper på de to fjolser. Det er en feel-good-film for bonghoveder og barnerøve.
Jeg ender på en pæn bedømmelse, fordi den overvandt mig og endte med at være sjovere og bedre end forventet.
I skrivende stund kan du se den på Netflix.
