TV-serien The Client List er baseret på en TV-film af samme navn, og Jennifer Love Hewitt spiller hovedrollen i begge to, men i TV-filmen hedder hun Samantha Horton, og i TV-serien hedder hun Riley Parks. Præmissen er den samme, og de er begge inspireret af en prostitutionsskandale i 2004, men TV-serien starter helt forfra og er en uafhængig genfortælling.
Riley Parks er en hjemmegående husmor, der pludselig står alene med to børn og postkassen fuld af rudekuverter, så hun tager et job som massøse, og da det viser sig, at klienterne er ekstra gavmilde, når enden er god, og alt er godt, får hun hurtigt styr på økonomien.
Glamouriseret prostitution
Jennifer må være meget glad for rollen, for hun er medproducer, og hun har endda involveret sig personligt i castingen af de mange klienter, som af samme grund hovedsageligt er flotte mænd. Det er naturligvis en anelse urealistisk, og det er kendetegnende for TV-serien, som i høj grad romantiserer og glamouriserer hele affæren. Selvom dramaet omkring hemmelighederne bobler op nu og da, vender den hele tiden tilbage til sanselige scener med letpåklædte og vidunderligt velformede frøken Hewitt.
Det er en dramaserie, og målgruppen er kvinder, men Jennifer er som en sirene, der lokker og forfører mænd, og pludselig sidder vi fast i et spind af store, væmmelige følelser, der vælter ud af skærmen og spolerer hele fornøjelsen.
Okay, det er en overdrivelse. Pointen er, at TV-serien spiller på to heste. På den ene siden vil den gerne gøre sig lækker med smukke Jennifer Love Hewitt og de mange flotte mænd og de gode og endda nære forhold, hun får til dem. Og på den anden side vil den også gerne fortælle om bagsiden af medaljen; om dobbeltlivet, frygten for afsløring både ift. venner og familie, men så sandelig også ift. ordensmagten.
Ingen af delene lykkes. Det er i hvert fald min opfattelse. Men jeg kan ikke afvise, at Jennifer har gjort mig omtåget. Måske virker alvoren bedre for dem, der ikke lader sig lokke af hendes sirenesang.
Jeg er nødt til at været hård – no pun intended. Selvom jeg blev hængende, og selvom jeg egentlig ikke kedede mig, trækker problemerne i fortællingen ned. Jeg er vild Jennifer, og jeg er ikke ked af, jeg brugte tiden på hende, men i bedømmelsen af en hel TV-serie, er det ikke nok, at hovedpersonen er dejlig.
