The Devil’s Men, også kendt som Land of the Minotaur, er en græsk gyser fra 1976 med selveste Peter Cushing og Donald Pleasence på rollelisten.
Plottet handler om unge mennesker, der forsvinder og ofres af djævletilbedere. Pleasence er en lokal præst, som mistænker urent trav, og Cushing er ypperstepræsten, som orkestrerer ofringerne.
Lad mig starte med at sige, hold da magle, et elendigt lydbillede. Er du vimmer, det er skidt. Totalt udramatisk og anti-klimatisk ift. billederne. Men ikke bare det. Selv alm. scener lyder kunstige. Det er som om, de har genskabt alle lyde bagefter. Nogle er for høje, andre for lave. Det er noget rod.
Det er en B-film. Ja, den burde faktisk tildeles et bogstav længere nede i alfabetet. Andre filmindustriers billige afdelinger har filmmagere, som ved, hvad de laver, men blot mangler ressourcerne til at gøre det bedre. Her er håndværket forbavsende skidt.
Handlingen er langsommelig, og de trækker tiden unødigt. I vanlig stil er alle undtagen præsten skeptikere, og der skal ske forbløffende meget omkring dem, før de rigtigt vågner op til dåd.
Heldigvis er den dum og dårlig på den gode måde. Den følger B-gyserens ABC og holder gejsten oppe med tilfældig nøgenhed, kutteklædte kidnappere og fnysende tyrehoveder. Det er skidt, skørt og skægt.
I skrivende stund kan du se den på Netflix, og det er den længste udgave på 94 minutter. Hvis du kan lide dårlige B-film, vil du nok hygge dig med den. Det gjorde jeg.
