The Fall er et psykologisk kriminaldrama, der følger seriemorderen Paul Spector, når han lister ud om natten for at myrde unge kvinder og tilfredsstille sine syge lyster, men også når han vender hjem igen og forvandler sig til en almindelig familiefar og charmerende sorgterapeut.
Sideløbende følger den også efterforskningslederen Stella Gibson, der forsøger at opklare seriemordene og kommer tættere og tættere på at løse sagen og fange Paul Spector.
Det er en velproduceret og velskrevet TV-serie, der giver et fascinerende og autentisk indblik i en seriemorders sind, og det, som giver den en ekstra dimension, er, den ikke alene kommer tæt på, når han planlægger og udfører de grusomme mord, men også i dagtimerne, hvor han må skjule sine skyggesider og optræde som et almindeligt menneske, ægtemand og familiefar.
I rollen som Spector finder man Jamie Dornan, der siden er blevet alle husmødres yndlingssadomasochist i filmatiseringen af 50 Shades of Grey. Jeg har ikke set de såkaldte husmorpornofilm, men Dornan er som en seksuel “Dr. Jekyll og Mr. Hyde” i The Fall, og det er nemt at forestille sig, at de samme kvaliteter kan anvendes i en film om en millionær med et hemmeligt, grænsesøgende sexliv.
Gillian Anderson, som du naturligvis kender fra X-Files, er i forrygende form som Stella Gibson. Selvom TV-serien stadig ville være god med en anden end hende, er hun den særlige ingrediens, x-faktoren, der lokkede mig.