The Fly er et science fiction-gyserdrama fra 1986 instrueret af David Cronenberg. Han er bedst kendt for body-horror-film som Scanners, Videodrome og The Fly, men han har også lavet film som Eastern Promises og The Dead Zone.
Jeff Goldblum er Seth Brundle, en ung, excentrisk videnskabsmand, der arbejder på en opfindelse, som vil ændre verden. Han møder journalisten Veronica Quaife (Geena Davis) ved et presse-event og inviterer hende hjem for at se sin “teleportør-samling.”
Som du formentlig ved, har han bygget en teleportationsmaskine, og da han forsøger at teleportere sig selv, opdager han ikke, at en flue er fløjet ind i teleportøren. Han fusionerer genetisk med fluen og begynder efterfølgende at forvandle sig til en Brundle-flue.
Et remake og en genreklassiker
Filmen er et remake af en genreklassiker fra 1958 med selveste Vincent Price i en af hovedrollerne. Den nyder stor anerkendelse og scorer 95 procent på Rotten Tomatoes. Den fik to efterfølgere i hhv. 1959 og 1965.
Cronenbergs remake er også en genreklassiker i sin egen ret. Den scorer 92 procent på Rotten Tomatoes, knap så højt som originalen, men det er marginalt. Den karaktererer også på utallige lister over de bedste gysere nogensinde.
Den vandt i øvrigt en Oscar for Best Makeup. Den vandt desuden tre Saturn Awards: Best Horror Film, Best Actor (Goldblum) og Best Makeup. Cronenberg og Davis var begge nomineret som hhv. Best Director og Best Actress, men de vandt ikke.
Jeg inddrager den gerne, når jeg diskuterer remakes. Dels er den et godt eksempel på, hvad en dygtig og kreativ filmmager kan gøre med et remake. Men den er også et godt eksempel på generationskløften mellem originaler og remakes.
Jeg tvivler i hvert fald på, at dem, der voksede op med 50’ernes sort/hvide uhygge ville godkende Cronenbergs groteske monsterfilm.
Geena Davis som Veronica Quaife.
Filmen er et drama og en tragedie. Hvis ikke den svælgede i body-horror, ville det knap nok være en gyser. Historien er fascinerende og begynder som en ny forelskelse. Der er al den spænding, man får i god science fiction, med et drys af romantik mellem to smukke mennesker.
I takt med Brundles forvandling, bliver filmen tragisk, trist og skræmmende. Men ikke som en klassisk gyser. Man føler med hovedpersonerne. Brundle beskrives på Wikipedia som en anti-skurk. Det er et godt ord. Han forvandler sig til protagonisten, men det er ufrivilligt.
Advarsel! Spoilere i dette afsnit!
Sjovt nok er Brundle mere sympatisk end filmens redningsmand. Den jaloux, sexchikanerende stalker-ekskæreste-redaktør, der indledte sit forhold til Veronica, da han var hendes lærer på universitetet, er bare en træls type. Men hans besættelse bliver hendes redning, hvor mærkeligt det end lyder.
Effekterne er gode og klamme. Præcis som de skal være i en body-horror-film. Jeg er personligt ikke alt for vild med den slags udpenslet effekt-porno, men det tjener et formål i historien, og det er under alle omstændigheder den, der trækker læsset.
Det er en klassiker, og den holder stadig. Effekterne er ikke falmet med årene. Historien er stadig god. Det samme er Goldblum og Davis. Et skønt gensyn.
