The Lion King

The Lion King er et animeret musical-komediedrama fra 1994 produceret af Disney. Historien er løst baseret på Shakespeares Hamlet samt biblens fortællinger om Josef og Moses.

Simba er søn af løvekongen Mufasa, men da faderen udsættes for et komplot og vellykket attentat, må den unge kronprins flygte. På sin rejse møder han vennerne Timon og Pumba, men da tiden kommer, må han vende hjem.

Den vandt to Oscars for musikken. Både Best Original Score og Best Original Song: Elton Johns Can You Feel the Love Tonight. I 1994 fandtes kategorien Best Animated Feature Film ikke endnu – ellers havde den utvivlsomt også vundet den.

Denne gang har jeg genset den med danske stemmer. Selvom originalen har større navne som Jeremy Irons og James Earl Jones på listen, trængte jeg til at høre Henrik Koefoed og Lars Thiesgaard mfl. igen.

For nylig genså jeg Aladdin, som er vildt flot. Det samme gælder denne. Jeg må sige, at 90’erne repræsenterer en gylden æra, hvor filmene stadig er håndtegnede, og kvaliteten er på sit allerhøjeste. Wauw.

Historien er som nævnt inspireret af litterære klassikere og historiske myter. Det er et solidt fundament, og filmen har det hele. Drama, spænding, humor og romantik. Det er et rigtigt eventyr efter Disney’ske opskrifter.

Du kan se den på Disney Plus.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.