The Playbirds er en britisk erotisk thriller fra 1978 med en af datidens mest populære pornomodeller, Mary Millington, i rollen som en politikvinde, der går undercover i sexbranchen for at fange en seriemorder, som myrder forsidepigerne i pornobladet Playbirds.
Du kender hende muligvis ikke. Det gjorde jeg heller ikke. Men lidt hurtig research afslører, hun var berømt og berygtet i hjemlandet i 70’erne. Hun medvirkede i både hardcore og softcore produktioner, heriblandt briternes egen bølge af sexkomedier.
Hun døde desværre i en meget ung alder, kun 33 år, da hun begik selvmord. Ikke pga. pornoen, men fordi hun følte sig forfulgt af både politiet og skattevæsenet, der skabte problemet for hendes forretninger. Hendes stofproblemer spillede nok også en rolle.
Tilbage til filmen. Det er softcore-sexploitation med stor fokus på nøgenhed og sex. Du ser ikke alt, men du ser rigtigt meget rigtigt ofte. Der er afklædte damer alle vegne, lange fotosessioner og andre lystige løjer.
Lystige løjer i halvtør thriller
Millington selv er længe om at melde sig ind i kampen, men da hun endelig gør, får den ikke for lidt. Hvis man trænger til en lummer stund alene eller med en god veninde, kan man komme i rigtigt godt humør.
I modsætning til de danske sexfilm fra 70’erne er det ikke en komedie, men en thriller. Desværre en lidt halvtør en af slagsen, hvor de bruger forbavsende meget tid på de nye metoder med moderne computerteknologi og andet benarbejde. Politiprocedurer i den kedelige ende af skalaen.
Samtidig er der en travløbsvinkel, så vi får masser af scener fra travbanen og snak om travheste. Pornokongen ejer en travhest, og efterforskningslederen spiller løs på heste. Men hvor fører det egentlig hen?
Selvom thriller-delen er halvtør, er den bedre end de stjernetegnsfilm, jeg har set. De er for dumme og usjove. Den her stræber lidt højere, og den er ikke så langt fra at lykkes. Men slutningen er godt nok uventet. WTF?!
I skrivende stund kan du se den på Netflix.
