The X-Files: I Want to Believe er en thriller fra 2008 instrueret af Chris Carter, der skabte X-Files i 90’erne. Det er den anden spillefilm baseret på den populære serie om FBI-agenterne Mulder og Scully udødeliggjort af David Duchovny og Gillian Anderson.
Advarsel! Der er en (for nogen) ikke uvæsentlig spoiler i dette afsnit!
Mulder og Scully er tilbage, og denne gang er der ingen uforløst seksuel energi i mellem dem. Tværtimod. Der er ingen hede elskovsscener, men de vågner op sammen og møzzer lidt i dobbeltsengen, og så er den mis barberet. Mulders fuldskæg kradser efter flere års gemmeleg, men det barberer han af, da FBI får brug for hans hjælp i en sag, hvor en agent er forsvundet, og en synsk præst har henvendt sig for at hjælpe.
Filmen følger naturligvis TV-seriens kronologi, og da det er flere år siden, den stoppede, er der skrevet en pause ind. Mulder har gemt sig, og Scully er stoppet i FBI for at praktisere som læge. Men filmen genfinder hurtigt den gode, gamle stemning, og hvis man ikke vidste bedre, kunne den lige så godt have været et nyt afsnit i en ny sæson. Plottet er ét blandt utallige, og handlingen hæver sig ikke for alvor til det niveau, man muligvis kunne forvente af en spillefilm.
Der er naturligvis blevet plads til et sub-plot, men det er også alt. Man har desuden valgt at droppe det altoverskyggende tema i TV-serien: at sandheden er derude. At der findes rumvæsener, og at myndighederne holder det hemmeligt. På det punkt er det som om, at filmen mangler et eller andet.
Men det er et udmærket forsøg på at fortælle os, hvad Mulder og Scully laver i dag.
