Svenske Christina Lindberg som teenagehævneren Madeleine.
Thriller – en grym film er en svensk exploitation-hævnsag fra 1973 instrueret af Bo Arne Vibenius. Han er hovedsageligt kendt for denne og Breaking Point fra 1975. Begge er kult- og genreklassikere.
Internationalt er den kendt som både Thriller – A Cruel Picture, They Call Her One Eye, Hooker’s Revenge og The Swedish Vice-Girl.
Det er en af Quentin Tarantinos mange inspirationskilder. Han tænkte på Lindbergs rolle, da han skabte Daryl Hannahs enøjede lejemorderske i Kill Bill. Han bad naturligvis Hannah om selv at se den.
Christina Lindberg er filmens uheldige hovedperson, Madeleine. En teenagepige, der havner i kløerne på en modbydelig alfons. Han forvandler hende til narkoluder, og hun planlægger sin brutale hævn.
Kommerciel lortefilm
Selvom hun ligner en ung og uskyldig nabodatter, var Lindberg allerede en erfaren nøgenmodel på 22 år. Hun poserede i både Playboy og Penthouse og lavede flere bløde pornofilm ud over film som denne.
Hun forberedte sig til rollen med rigtig kamp- og skydetræning. Ganske vist var instruktørens ambition at lave en kommerciel lortefilm ovenpå en fiasko, men det udelukker ikke en vis professionel stolthed.
Denne kommer til udtryk i visse dele af håndværket, hvor de tydeligvis opper sig. Men også i flere kreative valg i den indledende handling, hvor instruktøren leger med socialrealisme og fortælleformen.
Alligevel er Madeleines fortælling meget enkel og lineær. Faktisk anvendte de slow motion alene for at trække spilletiden. Men de gør heller ikke meget ud af selve hævnakten. Det er hurtigt overstået ift. moderne actionfilm.
Sortklædt hævner
Det minder om bl.a. Death Wish fra samme årti. En genreklassiker, hvor Bronson efter datidens standard går amok. Men efter nutidens standard går han bare rundt og skyder lidt. Der er sket et skred.
En anden sammenligning er Savage Streets med Linda Blair som sortklædt hævner. Her er mange af de samme vibes, og begge film har de enklere tilgang til action. Dog er kreativiteten højere i Lindas film.
Alligevel er jeg vild med Thriller. Den er brutal over hele linjen. Den dyrker alle facetter af exploitation, endda hård porno med close-ups og hele svineriet. Men den har også en rå amatørisme, håbløs logik og ufrivilligt morsomme scener.
Den overgår ikke Lindbergs anden genrefilm fra samme år, Sex and Fury, hvor japanske filmmagere skaber kunst. Men den har en slags naiv charme, jeg faldt for. Det samme kan siges om Lindberg.
