Trail of the Pink Panther

Peter Sellers i sin sidste forklædning på det store lærred.

Trail of the Pink Panther, også kendt på dansk som På sporet af den lyserøde panter, er den syvende film i serien, den sjette film med Peter Sellers, da han ikke medvirkede i 3’eren, og den første film efter hans alt for tidlige død i 1980.

Den består af fraklip og tidligere optagelser med Sellers, hvorimellem nye optagelser er indflettet for at skabe en ny historie. Instruktøren Blake Edwards havde tidligere overvejet noget lignende, da han havde en masse materiale til overs.

Plottet involverer endnu et tyveri af diamanten, som lægger navn til hele serien, nemlig The Pink Panther. Clouseau sættes på sagen, og i begyndelsen er det lykkedes Edwards at skrue en fornuftig film sammen. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man godt blive snydt.

Men det bliver morderligt tydeligt undervejs, da Clouseaus fly forsvinder, og han formodes død. Herfra skifter handlingen til en reporters portræt af Clouseau. Hun interviewer kolleger, bekendte og sågar gamle fjender, og deres historier om Clouseau ledsages af gamle klip, også fra de ældste film, hvor Sellers og hans medspillere er tydeligt yngre.

Nogle scener er længere udgaver inklusiv fraklip, og andre er hidtil usete scener, så der er stadig meget nyt at more sig over. Nogle scener fungerer endda bedre i deres fulde længde. Men det forvandler filmen til et klipshow a la dem, sitcoms laver.

En ufuldstændig film

Det er som at se to forskellige film hæftet sammen cirka midtvejs. Hvis man ikke vidste det, kunne man tro, han var død under optagelserne. Den første del er overbevisende. I den sidste er der noget galt.

Joanna Lumley spiller reporteren, og hendes dækning overtager plottet. Tyveriet af diamanten forbliver uopklaret. Hun gør det fint som en slags stedfortræder. Hun kæmper endda med Kato. Men hun er ingen Clouseau.

Man må se den som en slags hyldest. Det er ikke en komplet film. På en måde minder den mig om Superman II: The Donner Cut, hvor de f.eks. bruger optagelser fra auditions. Det er en ufuldstændig film, men stadig et hyggeligt gensyn med en elsket barndomshelt.

Clouseaus afsked er ikke nær så god pga. manglen på scener. I den sidste halve time er han helt fraværende. Det trækker ned. Men som fan bør man se den for de mange fraklip og forlængede scener, Edwards har gravet op.

I skrivende stund kan du se dem alle på Prime.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.