Jeg fortsætter fejringen af 74-års-fødselaren Arnold Schwarzenegger med True Lies, på dansk kaldet Livsfarlig løgn, en romantisk spionkomedie fra 1994 instrueret af selveste James Cameron.
Ovenikøbet er filmen ikke bare en af de to herrers bedste værker, den topper også filmografien hos en af mine yndlingskvinder, Jamie Lee Curtis. Især én scene står stærkt i hukommelsen, men der er mange gode grunde til at forelske sig i damen.
Arnold er hemmelig agent, men hans kone og datter tror, han sælger software. Uheldigvis har dækkehistoriens kedsommelige facade sat sit præg på ægteskabet, og konen savner spænding. Hun indleder en flirt med en brugtvognshandler, der bilder hende ind, han er hemmelig agent. Det opdager Arnold, og så ruller han alle sine spiontricks ud.
Men det handler ikke kun om at redde ægteskabet. Arnold er på sporet af terrorister, der planlægger et angreb i USA. Det ender naturligvis med, det hele ramler, og Arnold må redde familien, ægteskabet og verden på én gang. Heldigvis er god, gammeldags action løsningen på alt.
Svulmende armbevægelser
Det er en fremragende actionkomedie af Michael Bay’ske proportioner. Cameron er naturligvis en filmmager af en helt anden støbning, men True Lies er en atypisk Cameron-film. Den er urealistisk og overdrevet på en måde, der vækker minder om Bay.
Det er alt sammen positivt ment. De svulmende armbevægelser dirigerer en destruktiv symfoni, der passer perfekt til verdens største actionhelt.
Selvom de færreste betragter Arnold som komiker, er han rigtigt god, når rollen og filmen passer til det, han kan levere. Samtidig får han hjælp og modspil fra andre med et naturligt, komisk talent. Tom Arnold, Bill Paxton og især Jamie løfter ham og filmen. Jeg kan ikke forestille mig andre i hendes rolle.
Det er et feel-good-actionbrag med en sød, romantisk historie. Den perfekte kombination af en hjertevarm komedie og en Arnold’sk tjubangfilm.
