Thor: Ragnarok er den tredje Thor-film og den 17. film i Marvels filmunivers (MCU). Den er instrueret af Taika Waititi, hvis filmografi primært tæller mindre komedier som bl.a. Jojo Rabbit.
Thor vender hjem til Asgård med endnu et kamptrofæ, ilddæmonen Surturs krone. Her opdager han, at Loke har overtaget tronen forklædt som Odin og forvist sin adoptivfar til Jorden. Da de finder ham, viser det sig, han er døden nær, og han advarer dem om, hans bortgang vil tillade dødsgudinden Helas tilbagekomst.
I modsætning til forgængeren, Thor: The Dark World, er Ragnarok en anmelderrost publikumssucces, der scorer 93 procent på Rotten Tomatoes. Mange betragter den endda som trilogiens bedste.
Eventyrlig actionbasker
Det er en stor, flot, fantasifuld, eventyrlig actionbasker med masser af alt det, der kendetegner Marvel-universet. Thor og Loke er et velfungerende, umage makkerpar, og med tilføjelsen af Hulk og Valkyrie udvides broderskabet til et dynamisk firkløver.
Cate Blanchett er fabelagtigt forførende og ondskabsfuld på den gode måde som Hela. Der er næsten for lidt af hende, da Jeff Goldblum snupper scenen som en spøjs, sekundær antagonist i en del af filmen. Han er altid skønt selskab, men han er snarere en komisk birolle end en decideret skurk.
Jeg har netop genset Age of Ultron, hvor der er en del malplaceret humor. Ragnarok har samme problem, og det er ikke kun små bemærkninger her og der. Tonen er fjollet i det meste af filmen.
Tag ikke fejl. Jeg morer mig godt. Der er masser af god humor og action. Men der er også svipsere. På mange måder kan jeg bedre lide de første to Thor-film. Men Blanchett trækker mig op på samme samlede bedømmelse.
