RoboCop 2 er skrevet af selveste Frank Miller, tegneserieskaberen bag et af mediets bedste og mest indflydelsesrige værker, The Dark Knight Returns. Det er Millers første arbejde indenfor film. Han fulgte op med manuskriptet til RoboCop 3, før han tog en lang pause fra Hollywood og først vendte tilbage med Sin City i 2005.
Paul Verhoeven var i fuld gang med Total Recall, så Orion hyrede en anden herre, hvis navn er knap så velkendt: Irvin Kershner. Til gengæld er han manden, der instruerede den bedste Star Wars-film i hele franchisen, The Empire Strikes Back.
Klassisk 2’er
Peter Weller er tilbage som RoboCop, og situationen i Detroit er værre end nogensinde. Politiet strejker stadig, og OCP presser bystyret, der ikke kan betale sine regninger. Imens er et nyt narkotisk stof på gaden, og bagmanden er en New Age-guru-type, der ser sig selv som en slags frihedskæmper. Sidst, men ikke mindst, forsøger OCP at skabe en ny og bedre RoboCop. Støre, stærkere og nemmere at kontrollere – tror de.
Det er en klassisk 2’er, og der er flere gentagelser i plottet. Politiets strejke, OCP’s fjendtlige overtagelsesplaner, ambitiøse ansatte, der kæmper indbyrdes og i sidste ende fucker tingene op, konspirationer med kriminelle, de hårde stoffer og det store opgør mod en anden RoboCop.
Samtidig fylder den menneskelige faktor lidt mindre, hvilket flere negative anmeldere bed mærke i dengang. Tager man Miller-brillerne på, kunne man sige, han skærer ind til benet og forvandler RoboCop til den drevne, nærmest ensporede kriminalitetsbekæmper, Miller selv kender bedst fra sine tegneserieværker.
Supersej actionhelt
Den er ikke lige så god som 1’eren. Men den er overraskende meget bedre, end jeg husker. Den har bevaret 1’erens velfungerende sorte humor og satire i sin tilgang til den absurd voldelige fremtid, og RoboCop er stadig en supersej actionhelt.
Uanset hvad filmen er og ikke er, er den en fantastisk velfabrikeret tjubangfilm. På det punkt hører den til i toppen af genren.
I skrivende stund kan du se alle filmene på Viaplay.
