The Matrix Revolutions er det tredje og sidste kapitel i den oprindelige trilogi. Det er dog ikke slutningen på franchisen. I næste måned lander The Matrix Resurrections i landets biografer. Det er én af grundene til gensynet.
Det er en direkte efterfølger til The Matrix Reloaded. De to film blev filmet i én mundfuld og udgivet samme år med seks måneders mellemrum. De udgør to dele af én samlet historie, og første del endte med en overraskelse og en cliffhanger.
Neo mødte Arkitekten, og svaret var nedslående. Profetien var en del af programmet. Et forsøg på at kontrollere oprøret. Den menneskelige fejl i systemet.
Han valgte at redde Trinity, og de slap ud af Matrix. Med “sprutter” i hælene opdagede han pludselig, at noget var anderledes. Han kunne føle dem. Han kunne stoppe dem. Whoa!
Udskældte efterfølgere
Der findes næppe nogen trilogi, hvor efterfølgerne er mere udskældte. Anmelderne tog pænt imod Reloaded, men de stod af på Revolutions. Den scorer 35 procent på Rotten Tomatoes.
Man kan sige, at skaden skete i forgængeren. Kursen blev sat, og retningen blev ikke, som de fleste forventede, håbede og ønskede.
Men hvad er egentlig problemet? Jo, altså, Wachowski’erne gjorde det uventede. De prøvede noget nyt. De valgte den usikre sti.
De startede med en arketypisk fortælling om en udvalgt frelser, og så rystede de posen, dekonstruerede fortællingen og dykkede dybere ned i konceptet om den virtuelle verden i stedet for blot at give os mere kung fu.
I Revolutions får vi ganske vist masser af flotte effekter og forrygende actionscener. Men vi får også en fortælling med masser af lag og flere uventede drejninger.
Tankevækkende science fiction
Jeg vil rose dem for at gå andre veje. Det havde været nemt at spille de sikre kort. Men man skal også tillade fortællere at fortælle den historie, de ønsker at fortælle.
Jeg er vild med den. Jeg fascineres af idéerne, temaerne, tankerne bag den virtuelle verden og balancen i systemet. Skakspillet mellem de to sider, der ikke kan leve uden hinanden. Jeg elsker tankevækkende science fiction. For mig er udviklingen en positiv overraskelse.
Filmene har en storhed og en fortælling, der minder mig om The Lord of the Rings. Faldt du ned af stolen? Det beklager jeg. Jeg siger ikke, den er som Ringenes Herre. Men Neos sidste rejse minder mig om Frodos rejse. Han forvandler sig fra helten, der kan alt, til helten, der må give alt.
I tider, hvor fans skælder ud på helte, der hverken dør eller ofrer noget, skulle man tro, de kunne værdsætte Matrix-trilogien. Det kan jeg i hvert fald. Den er enestående.
