Thor: Love and Thunder er en romantisk fantasy-actionkomedie fra 2022 instrueret af Taika Waititi (Thor: Ragnarok, Jojo Rabbit). Det er den 29. MCU-film og den fjerde Thor-film. Han er den første Marvel-helt, der får mere end en trilogi af solofilm.
Thor er atter i topform. Han har smidt mjødvommen, vi så i Endgame, og kastet sig ud i mange Thor-eventyr sammen med Star-Lord og galaksevogterne. Men han er ikke glad. Han skjuler sin ensomhed bag charme, selvtillid og svulmende overarme.
I mellemtiden er Jane blevet ramt af kræft. Hun har opgivet videnskaben og søger en kur hos de magiske rumvikinger i Ny Asgård. Med hjælp fra Mjølner, Thors ekshammer, forvandles hun til en kvindelig tordengud.
Men der er også en skurk, en gudeslagter kaldet Gorr. Han pløjer sig gennem de hellige himmelnisser, og nu er han nået til Marvels aseguder. Thor og Jane genforenes på slagmarken i Ny Asgård.
Selvfed og dum
Waititi fortsætter ned af det humoristiske spor, han fandt i Ragnarok. Der er masser af fjollerier, og nogle er næsten for meget. Thor er også lidt af en mimbo – en mandlig bimbo – i begyndelsen. Lidt for selvfed og dum. Men det kan have været hans emotionelle panser.
Men der er også mere dybde end i Ragnarok. Mere tyngde. Mere på spil. Mere hjerte og sjæl i fortællingen. Et jordnært drama i kulørte superhelteklæder.
Jane er ingen elefant. Men hun er en varm kartoffel. Der er formentlig mange, som frygter, hun stjæler scenen og Thors plads i rampelyset. Jeg vil ikke afsløre for meget, men blot sige, det gør hun ikke. Ro på.
Soundtracket byder primært på 80’er-heavyrock. Desværre er de fleste af numrene med Guns N’ Roses, og jeg savnede større variation. Der er jo mange, mange andre fede bands fra den tid.
Det er ikke en perfekt film, men den er mægtigt underholdende. Der er al den action, spænding, romantik og komik, du kan forvente af en MCU-film. Hvis du er forberedt på den fjollede humor, får du en god filmaften.