Little Shop of Horrors, også kendt på dansk som Gys i blomsterbutikken, er en gyserkomedie-musical fra 1986 instrueret af Frank Oz. Han er kendt som stemmen til bl.a. Miss Piggy og Fozzie Bear. Han har også instrueret film som The Dark Crystal, The Muppets Take Manhattan, Dirty Rotten Scoundrels og What about Bob?
Det er en filmatisering af en off-Broadway-musical fra 1982, som er baseret på en gyserkomedie, men ikke musical, fra 1960 instrueret af Roger Corman med en ung Jack Nicholson i en mindre rolle.
Seymour Krelborn (Rick Moranis) er en ung, underkuet blomsterhandler, der opdager en mystisk, eksotisk plante. Den er så mystisk og eksotisk, den bliver en sensation. Pludselig blomstrer blomsterhandlen, og Seymour selv bliver en lokal berømthed.
Men Seymour har en mørk hemmelighed. Planten er nemlig kødædende, og den bliver så stor, at beskedne bloddråber ikke længere er nok. Det må naturligvis ende galt.
Munter, makaber musical
Det er først og fremmest en musical, og det er masser af gode ørehængere skrevet af Alan Menken, hvis øvrige bedrifter bl.a. tæller Disneys Beauty and the Beast, The Little Mermaid og Aladdin.
Den foregår i tiden omkring 1960, og musikgenrerne er rock n’ roll, blues og klassiske ballader. Moranis synger forbavsende godt. Levi Stubbs fra The Four Tops lægger stemme til planten.
Den er sjov, men ikke som en klassisk komedie. Musikken fylder meget, og der er ikke plads til mange vittige replikker. Men der er en munter, lystig tone, og hele præmissen er satirisk. Der er også nogle skønne karakterer.
Det er en god, velproduceret film, der må overvinde alle, som ikke normalt er til musicals.
Advarsel! Spoilere i resten af anmeldelsen!
Der findes to slutninger. Originalen ender i et katastrofalt invasionsragnarok a la Invasion of the Body Snatchers med scener, der vækker minder om King Kong og Godzilla. Men den kunne testpublikum ikke lide, så de lavede en lykkelig slutning også.
Begge er gode på hver sin måde, og jeg kan ikke vælge en favorit. Den originale byder dog på væsentligt mere action, og det er fedt. Men den lykkelige slutning kan også noget.
