King Kong

Den oprindelige King Kong fra 1933 er baseret på et originalt manuskript og en idé udtænkt af instruktøren Merian C. Cooper og krimiforfatteren Edgar Wallace.

Historien er præcis, som du muligvis kender den fra de mange remakes. Filmmageren Carl Denham rejser til en mystisk, isoleret ø kaldet Skull Island for at optage sin nye film. Med sig har han en ung, kommende stjerne, Ann Darrow (Fay Wray), som han bogstaveligt talt har “scoutet” på gaden i New York. De finder øen, naturligvis, og her møder de, som du nok ved, Kong, den berømte filmabe, der hurtigt falder for den smukke frøken Darrow.

Jeg har ikke set originalen før nu, men jeg har set Peter Jacksons remake, og jeg troede faktisk, at han havde udvidet historien og handlingen på øen, hvor der var overraskende mange strabadser og gigantiske actionscener. Men det viser sig, at han fulgte det originale manuskript meget nøje, og alt det, jeg troede var nye tilføjelser, er også med i originalen. Blot på et andet effektmæssigt niveau.

Det er en ældgammel film fra kunstformens spæde begyndelse, og man kan ikke tale om, at den er ældet med ynde eller lignende. Den er et produkt af sin tid på alle måder. Hvordan de taler, hvordan figurerne tænker og handler, og naturligvis de nævnte effekter.

Alligevel imponerer den, for der er overraskende mange, lange actionscener, og det er en stor bedrift, når man husker, hvad der ellers fandtes dengang. Stop-motion-teknikken, de har anvendt til Kong og andre giganter, er ganske vist enkel og ligetil, men de har med stor snilde og dygtighed klippet og klistret optagelserne sammen, så den store abe kan interagere med skuespillerne. De har virkelig udfordret sig selv, og det overrasker mig, hvor godt det er lykkedes dem at skabe illusionen.

Filmen er samtidig overraskende eksplicit. Der er mange voldsomme dødsscener, men der er også masser af hud, og Kong er en lummer abe, der piller og sniffer mere end forventet. Det er ingenting ift. eksplicitte film i dag, men i en film fra 1933 er det nærmest forbløffende.

Jeg undersøgte det nærmere, og det viser sig, at de skrappere censurregler først blev indført i 1934, og da filmen blev genudsendt mange gange i 30’erne og 40’erne, blev mange scener klippet ud eller beskåret kraftigt. Filmen er derfor en ret unik sag fra den tid. Havde de lavet den et år senere, havde de utvivlsomt filmet den helt anderledes. I hvert fald de scener, og de er ikke så få endda.

Jeg sætter pris på, at den er, som den er, for det bidrager alt sammen til underholdningen. Den er overraskende god, for den byder på meget mere, og niveauet er meget højere end forventet.

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *