Miles Morales er tilbage i Spider-Man: Across the Spider-Verse, efterfølgeren til Spider-Man: Into the Spider-Verse. Det samme er Gwen og en hulens masse andre Spider-Mænd og Spider-Kvinder. Der er såmænd et helt multivers – ahem, Spider-Verse – fuld af både Spider-Mennesker og endda Spider-Dyr.
Bare rolig. Det er ikke så forvirrende, som det lyder. Faktisk er det den bedste multivers-film til dato. Ikke mindst fordi den bruger de mange universer rigtigt godt, men også fordi den tager sig god tid til at introducere de vigtige karakterer og deres verdener.
Især Gwens rolle er større. Hun får lidt af samme tur i spotlyset, som Miles gjorde i den første film, og det er kløgtigt gjort, fordi hun er en lige så god karakter som ham, og de fortjener hinanden, hvis skæbnen og filmguderne vil.
Guffenam til genrenørder
Men jeg vil ikke afsløre selve plottet eller mere om handlingen. Jeg vil blot sige, den er forrygende god og fuld af overraskelser, uventede rundkørsler og multiversale forviklinger. Guffenam til genrenørder.
Den er også fantastisk sjov, sød og rørende. Den afkrydser alle de vigtige bokse på blanketterne til både superhelte- og familiefilm. Den balancerer ypperligt og med stor elegance mellem drama, action og komik.
Hvis du finder noget at øffe over, er du en sur, gammel ost. Gå i seng, boomer!
Den første film var et visuelt mesterstykke. De udviklede nye teknikker for at skabe et unikt udtryk, ingen havde set før. En stil, der lignede trykte tegneserier bragt til live vha. filmmagi.
Efterfølgeren tager dette skridtet videre. De nye verdener byder på nye stilarter, og det er fantastisk flot og spændende. Kreativiteten sprudler, og de hundredvis af grafikere, illustratorer og mange andre kasketter kan klappe hinanden på skuldrene og tage et velfortjent hvil. Dajm, den er flot!
Det sker sjældent, men dette er en af de få film, hvor man ikke kan finde noget negativt at sige. Forgængeren var allerede næsten perfekt. Men dette føles som et nyt niveau.
