Jet Li som Gabriel Yulaw.
The One er en actionthriller fra 2001 skrevet og instrueret af James Wong. Han røg desværre ud i kulden efter storfloppet, Dragonball Evolution, men han nåede at skabe Final Destination-filmene, hvoraf han instruerede 1’eren og 3’eren.
Jet Li er Gabriel Yulaw, en multivers-agent-afhopper, der forsøger at myrde alle andre udgaver af sig selv, så han kan blive den eneste ene og opnå superkræfter. Men han er også Gabe Law, en LA-vicesherif, som forsøger at stoppe sin dobbeltgænger.
Nu, hvor multiverser er det nyeste nummer fra både Marvel og DC, er det lidt sjovt at genopdage en 22 år gammel film, hvor konceptet også blev taget i brug. Men det er naturligvis meget ældre end alle tre. Faktisk kan idéen om flere verdener spores helt tilbage til græsk filosofi for flere tusinde år siden.
Dobbeltgængere var også et populært fænomen i 90’erne, hvor bl.a. Arnold Schwarzenegger (The 6th Day) og Jean-Claude Van Damme (Double Impact) dannede makkerskaber med sig selv. Her var der bare tale om hhv. tvillinger og kloner i stedet.
Idéen om den onde tvilling/dobbeltgænger går endnu længere tilbage. I overført betydning kan det være skurke med samme egenskaber og færdigheder som helten. F.eks. Flash og Reverse Flash som det allermest oplagte eksempel. Eller Superman og Bizarro.
Men lige så ofte – og især i sæbeoperaserier uden respekt for sig selv (de har brugt idéen så ofte) – er det bogstavelige tvillinger/dobbeltgængere med ondt i sinde. The One lander et sted i mellem disse forskellige kategorier, og det er muligvis den allerførste multivers-film.
Stilsikker røvbasker
Den er lavet i kølvandet på The Matrix. Der er næppe nogen anden film, som har influeret sin egen genre lige så markant. Både teknologisk med de nye slow motion-metoder, men også visuelt. Utallige film kopierede Wachowski-søstrenes mesterværk, og de forsøgte ikke engang at skjule det. Tværtimod.
Det ville jeg muligvis have øffet over dengang. Det er jo uoriginalt. Puhada. Men i dag vækker det god nostalgi. Desuden er det fedt at se på, og Jet Li er en af de bedste til den slags i nyere tid. Måske den bedste.
Det er således en stilsikker røvbasker med en af datidens nye actionhelte. Men også en interessant science fiction-film, selvom den ikke når The Matrix til sokkeholderne i den genre. Her ligger den tættere på førnævnte Den 6. dag.
Den er svagest, når det handler om følelser og den slags, men mægtigt underholdende i de mange flotte actionscener. Nogen vil kalde den en tynd omgang, men jeg synes, der skal være plads til actionfilm, som bare er actionfilm.
I skrivende stund kan du se den på Netflix.
