X-Men: First Class er en del af forhistorien til trilogien om mutanterne fra Marvels tegneserieunivers. Den starter med en scene, vi allerede kender fra den første film; den allerførste scene, hvor en ung Magneto bliver adskilt fra sin familie i en koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Da tyske soldater forsøger at fjerne ham, bøjer han en stor metalport med tankens kraft. Han opdages af dr. Schmidt, bedre kendt som mutanten Sebastian Shaw, der udfører genetiske eksperimenter for nazisterne og ser muligheder i drengens mutation.
Sådan begynder historien om Magneto, og denne gang får vi et gruopvækkende indblik i de oplevelser, der har gjort ham til den superskurk, han er i dag. Vi ved allerede, han og professor Charles Xavier har været venner. Det meste af filmen foregår i 1962, hvor de begge er unge mænd, der kæmper sammen mod en fælles fjende, førnævnte Sebastian Shaw, en magtliderlig narcissist, som ønsker at starte en atomkrig og lade menneskeracen udrydde sig selv.
Spænding, action og fede effekter
Det er en spændende film med masser af action og fede effekter. Den er fuld af referencer til det filmunivers, vi allerede kender, som en god forløber skal være, og den introducerer mange mere eller mindre kendte mutanter; nogen møder vi senere igen, og andre er fra de ældre generationer i tegneserien. Som tegneserienørd er det altid en fornøjelse at se de kulørte hæfter bragt til live på det store lærred, og X-Men: First Class er ingen undtagelse fra denne regel.
Der er enkelte huller og smuttere. Emma Frost er en ung kvinde i filmen. Hun ville i så fald være en ældre kvinde i dag, men de introducerede en yngre Emma Frost i X-Men Origins: Wolverine, der – så vidt jeg kan regne ud – foregår senere. Kevin bacon er filmens største stjerne, men han er også den, der skuffer mest. Han fungerer ikke rigtigt i rollen som superskurk.
Men det er en rigtig vellykket film i øvrigt.
