Shadow Moon bliver løsladt før tid, da han mister sin kone i en bilulykke. På vejen hjem til hendes begravelse, møder han den mystiske mr. Wednesday, der tilbyder ham et job. Han takker pænt nej, men mr. Wednesday insisterer, og det ender med, at de slår plat og krone om det. Shadow taber normalt aldrig, men denne gang gør han, og sådan bliver han mr. Wednesdays ufrivillige stikirenddreng.
American Gods er en TV-serie baseret på en roman af forfatteren Neil Gaiman, der også har skrevet Stardust og Coraline, begge filmatiseret i hhv. 2007 og 2009, samt DC Comics-udgivelsen The Sandman, der er hjemsted for en anden populær tegneseriekarakter, Lucifer Morningstar, Gaimans version af den bibelske djævel, som du kan opleve i TV-serien Lucifer.
Jeg havde undret mig over titlen, for der findes ingen amerikanske guder, med mindre man betegner den oprindelige befolknings guder som amerikanske. Men præmissen er, at guder eksisterer, fordi vi tror på dem. De er et produkt af det, vi tilbeder. USA er et samlingssted for kulturer fra hele verden, der alle har bragt deres guder med sig. Men de gamle guder er ikke længere relevante. Mennesker tilbeder nye guder som medier og teknologi. De gamle guder er ved at blive glemt. Men nogle af de gamle guder er krigsguder, og de vil ikke give sig uden kamp.
Det er en velskrevet fantasy-fortælling med mange gode overraskelser, masser af sort humor samt kreative vinkler på og tankevækkende kommentarer til guder og gudedyrkelse. Den er skabt af Brian Fuller, der også er manden bag Hannibal, og selvom de to serier er vidt forskellige, fik jeg alligevel øje på hans visuelle fodaftryk. Produktionsniveauet er skyhøjt, og scenografien er fantastisk. En æstetisk, sanselig nydelse.
Et af mange højdepunkter er skønne, vidunderlige Gillian Anderson, der – af grunde jeg ikke vil afsløre her – optræder som bl.a. David Bowie og Marilyn Monroe.
Du kan se de første to sæsoner på Prime.
